Bøger / skønlitteratur / digte

Venter på mig selv til slut


Beskrivelse


Digte. Langdigt, som er bygget op på erindringer fra barndommen og den voksnes erfaringer, der tillige forstår det faktum, at livet en dag får en ende.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2017

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 22. nov. 2017

Langdigt, som er bygget op over erindringer fra barndommen og den voksnes erfaringer - det menneske, der tillige forstår det faktum, at livet en dag får en ende. For alle lyrikinteresserede.

Lyrikeren Jesper Lützhøft har efterhånden en række digtsamlinger bag sig, og denne gang eksperimenterer han med et langdigt, der strækker sig over 80 sider med undertitlen: "Virkelighedsudskridelser". Den løbende tekst afbrydes af flere sætninger i højre margin, der kan forstås som kommentarer eller indskud. Barndomserindringerne følges af livserfaringer, ligesom der gives kommentarer til hverdagens paradokser. Et gennemgående motiv lyder: "Jeg er nødt til at bo i en by", om end jeget er bevidst om bylivets stress og jag. Et andet motiv er det biografiske, der kan have mange former: "Selvbiografi om en ikke-eksisterende erindring", som det beskrives et sted i teksten.

Der er mange fine poetiske beskrivelser at opdage for den opmærksomme læser i Lützhøfts nye langdigt.

Et andet langdigt fra 2017, hvor man også finder et individ, der søger efter mening med livet, er Peder Fredrik Jensens Skullfucking.