Bøger / skønlitteratur / roman

Venskab på livstid : en røverhistorie


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Da rebellen P.C. Asmussen og bankrøveren Kjeld Henriksen mødes i det socialpædagogiske kollektiv Sall i 1970 bliver det starten på et livslangt venskab fyldt med store drømme og mange udfordringer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2019

af

af

Michael Linde Larsen

d. 23. apr. 2019

Da PC. og bankrøveren Kjeld mødes i det socialpædagogiske kollektiv Sall i 1970 bliver det starten på et livslangt venskab fyldt med store drømme og store udfordringer. Sympatisk roman med hjertet på rette sted, som med sine fine tidsbilleder henvender sig til en bred målgruppe.

P.C. Asmussen er som mangeårig leder af Gøglerskolen en kendt person i Århus. Han har skrevet, hvad han selv kalder en røverhistorie, om sit eget liv, hvor omdrejningspunktet er venskabet med stofmisbrugeren og bankrøveren Kjeld. På trods af forskellige baggrunde og forudsætninger finder de bl.a. sammen i kampen for bedre vilkår for de svage i samfundet. Det sker gennem gøgl, happenings og en stor kreativitet. Men kan venskabet blive ved med at klare Kjelds fascination af stofferne.

Det er en god roman, der i et til tider sprudlende sprog giver et levende indblik i de alternative miljøer i København, Århus og diverse kollektiver i 1970erne og 1980erne. Forfatteren har også et socialpædagogisk budskab som bliver formidlet på bedste vis. Men først og fremmest er det historien om et venskab på livstid, som lever og overlever.

Med sin store sympati og indlevelse i de svages vilkår i samfundet, kan bogen minde om Den gamle mand med trækvognenEn skidt knægt af Mads Nygaard. Bent Vinn Nielsen har også skrevet om venskab i samme tidsperiode i En skidt knægtMed sin store sympati og indlevelse i de svages vilkår i samfundet, kan bogen minde om Den gamle mand med trækvognen af Mads Nygaard. Bent Vinn Nielsen har også skrevet om venskab i samme tidsperiode i .


Social kritik

Årg. 31, nr. 158 (2019)

af

af

Egon Clausen (f. 1940)

Årg. 31, nr. 158 (2019)