Bøger / skønlitteratur / roman

Venner for altid


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fem børn bliver venner den første dag i børnehaveklassen, og vi følger deres ubrydelige venskab gennem skole- og ungdomstid, gennem glæde og sorg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2013

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 18. jan. 2013

Henvender sig primært til kvindelige læsere, der søger underholdning i den lette genre.

Danielle Steel er læst og elsket af mange kvinder verden over og forfatter til mere end 70 bøger, der kan betegnes som underholdningslitteratur i den lette genre. I starten af denne roman mødes 5 børn på den første dag i privatskolens børnehaveklasse og udvikler et stærkt venskab. Vi følger børnene og deres familier gennem deres skole- og ungdomstid. De 5 børn vokser op og bliver 5 smukke succesfulde unge mennesker, der forfølger deres drømme og holder sammen i et ubrydeligt venskab. Men skilsmisser, forældresvigt, berømmelse, ulykker og dødsfald vender undervejs op og ned på deres liv, og de voksnes verden rummer mange farer og fristelser. Sproget er opremsende og beskrivende, person- og miljøbeskrivelserne ensidige og sort/hvide, og der er en del personer at holde styr på. Men som letlæst underholdningsroman har romanen alligevel en opbygning og fremdrift, der skaber nysgerrighed og får læseren til at hænge på.

Læsere af Danielle Steels underholdningsromaner vil også ofte føle sig underholdt af forfattere som Barbara Bickmore og Barbara Taylor Bradford.

Letløbende underholdningsroman om opvækst, venskab og kærlighed, der sikkert vil blive efterspurgt af Danielle Steels trofaste læsere.