Gå til indhold



Velfungerende grupper og team : grundbog om facilitering i organisation og ledelse


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

335 sider: ill.

Udgivet

2013

Originaludgave

2013


Anmeldelser (2)


7. jan. 2013

Henvender sig til ledere, konsulenter, projektledere og andre, der arbejder med facilitering af grupper og teams i såvel offentlige som private organisationer. Bogen er ikke helt let tilgængelig, idet den bygger på socialkonstruktionistiske teorier, men kogebog og værktøjskasse giver mange, konkrete og forståelige værktøjer.

Kompleksiteten i samfundet er stigende, og dermed vokser behovet for samarbejde i grupper i den enkelte organisation. Grupperne genererer mest kreativ energi, hvis de er sammensat af vidt forskellige mennesker. At få sådan en gruppe til at fungere og udvikle noget fælles nyt, kræver en god facilitator, der er for gruppen, hvad en coach er for den enkelte. Dette er bogens emne, og man kan bruge den som lærebog eller opslagsbog. Emnet introduceres grundigt, så følger en såkaldt kogebog med centrale punkter i facilitering. Den sidste del rummer en meget brugbar værktøjskasse med en lang række gode, konkrete værktøjer. De to forfattere har arbejdet med facilitering i mange år, de er begge proceskonsulenter og aktive i International Association of Facilitators. De har tidligere udgivet Livgivende samtaler og relationer, 2010 om samtaler på arbejdspladsen.

I 2011 udkom Facilitering af Ib Ravn, der også er en grundig og lidt lettere forståelig vejledning. Her får vi bogen for dem, der ønsker at arbejde virkelig i dybden med emnet.

Dybtgående og teoretisk meget velfunderet bog om facilitering, der med værktøjskassen og kogebogen også er fin til praktisk brug.

Lektørudtalelse

Af

Jette Landberg

Sygeplejersken

Af

Sara Bodekær Clausen

Årg. 113, nr. 6 (2013)


Informationer og udgaver

Ebog

2014

Bog

2013