For studerende på første del af samfundsvidenskabstudiet, sociale højskoler samt en række masteruddannelser.

Bogen er en grundbog i begrebet velfærdssamfund. Hvad definerer et velfærdssamfund, og hvem er leverandør af ydelserne. Forfatteren, der er professor på Roskilde Universitet, gennemgår en række centrale velfærdsområder: ældreområdet, marginaliserede grupper, arbejdsmarkedet, uddannelse og sundhed og forebyggelse. Et særskilt afsnit beskriver evaluering som et middel til at måle, om man får noget for pengene og sluttelig rettes blikket udover landets grænser, for at se hvordan velfærdsstaten ser ud i andre lande, og hvordan EU påvirker det nationale niveau. Det er ikke en debatbog, den er tænkt som en lærebog og introduktion til begrebet på de videregående uddannelser. Teksten er krydret med små problemstillinger og spørgsmål, beregnet til at lægge op til debat i en undervisningssituation.

Der udkommer rigtig meget litteratur om emnet i disse år. Forfatteren har selv i 2005 skrevet Velfærdssamfundet : myter og facts, som i modsætning til denne er en debatbog, samt en lærebog for gymnasiet Det danske velfærdssamfund, 2003. Desuden er der serien med titelbegyndelsen "13", en række debatbøger om forskellige facetter af den danske velfærdsmodel, fx 13 værdier bag den danske velfærdsstat, 2007.

En letlæst og klart struktureret introduktion til den danske velfærdsmodel tænkt som lærebog i samfundsvidenskabelige undervisningssammenhænge på de videregående uddannelser.

Debatbog, på akademisk niveau, som giver et overblik over udviklingen i den danske velfærdsstat de seneste 5-10 år. Bogen henvender sig til alle interesserede i debatten om velfærdsstaten og er oplagt til dig som studerer samfundsvidenskab.

Har der været nedskæringer i den danske velfærdsstat, og har der været en vækst i uligheden som påvirker samfundets sammenhængskraft negativt? Det er to hovedspørgsmål i denne bog, som analyserer den danske velfærdstat. Bogen er i 7 kapitler med overskrifter som "Væksten i de offentlige udgifter", "Er uligheden større, og er der flere fattige?", "Er de sociale ydelser i Danmark stadig generøse?, "Hvad kan der gøres for at undgå fattigdom i Danmark?", "Er Danmark part til den teknologiske udvikling?" og "Hvordan kan vi bevare en unik dansk velfærdsstat?". I sidstnævnte kapitel kommer forfatteren med forslag til, hvordan velfærdsstaten kan bevares. Her påpeger han fx at, det "kan være nødvendigt at skabe mere ensartede vilkår for kommunerne i Danmark, for selvom Danmark er et lille land, er der geografisk ulighed..." Bent Greve er professor ved Roskilde Universitet og har fx også skrevet lærerbogen Velfærdssamfundet

Tankevækkende og velargumenterende debatbog, som kompetent med mange fakta og analyser tager temperaturen på den danske velfærdsmodel.

Andre debatbøger er fx Velfærdsillusionen

Professor i Samfundsvidenskab ved RUC Bent Greve har tidligere i bogform beskæftiget sig med velfærdssamfundet og forskellige dele af det. I 2003 udkom bogen Det danske velfærdssamfund som primært var rettet mod gymnasieskolerne. Nærværende bog har en bredere appel og et helt andet sigte og indhold. Den skal udgøre et bidrag til diskussionen om det danske velfærdssamfunds udvikling. På trods af en række fagtermer er den rimelig let at læse, og forfatteren forsøger ved hjælp af offentlig tilgængelig statistik at give en anden fremstilling af velfærdssamfundet og gøre op med de myter, der eksisterer og som ofte danner grundlag for vidtrækkende beslutninger. I 10 korte kapitler belyses 10 centrale myter i samfundsdebatten. Hvert kapitel slutter med nogle konkluderende/afsluttende bemærkninger. Af myterne kan bl.a. nævnes: det frie valg er altid positivt - den negative sociale arv kan fjernes - det stigende antal ældre kræver store forandringer i velfærdssamfundet? - efterlønnen er for dyr - uligheden voksen - og globalt mister Danmark muligheden for selv at bestemme over social- og arbejdsmarkedspolitikken. Alle myter er aktuelle debatemner i dagens Danmark, og det er forfriskende med et kvalificeret indspark, som stiller spørgsmålstegn ved den fremherskende politiske opfattelse.