Bøger / faglitteratur til børn / undervisnings-materiale

VelfærdsDanmark?


Beskrivelse


En gennemgang af velfærdssamfundets historie og en beskrivelse af de stigende problemer, der gennem de senere år er opstået med en voksende polarisering mellem de der har arbejde og de store grupper, som er blevet permanent udstødt og er kommet på overførselsindkomster.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 1996

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 23. okt. 1996

VelfærdsDanmark i serien Aktuel Historie er, på trods af sit lixtal på 41, en velegnet og velskrevet bog til folkeskolens ældste klasser. Velfærdssamfundet knager i fugerne. Hvor ligger problemerne, og hvordan retter vi op på dem? Det er bogens tema i en lidt svær men flot servering. Bogen starter med at definere velfærdsstaten og forklare, hvordan vi nåede så langt. Hvorfor er den så i dag ved at køre af sporet? Er den for dyr og hvorfor? Medfører den høje skatteprocent sort arbejde og skattesnyd? Giver forsørgersamfundet faldende motivation til at søge arbejde? Har vi fået et problem med livsstilsledige? Og hvorfor udsultes kerneområder som sundhed, uddannelse og ældreomsorg? Med god lærerstyring vil eleverne blive ført ind i problemfelter, som aviser og tv daglig tager fat om, og blive meget klogere på områder som overførselsindkomster, betydningen af manglende uddannelse o.m.m. Om et A- og et B-hold, hvor A-holdet bliver stærkere og stærkere.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 1996

af

af

Ulla Harne

d. 23. okt. 1996

Serien Aktuel Historie er som altid meget aktuel, således også denne om velfærdssamfundet, som netop nu er genstand for diskussioner som aldrig før. Har vi råd til velfærdssamfundet, som det har udviklet sig? Hvorfor betaler vi mere og mere i skat og alligevel skal der spares på hospitaler, skoler, institutioner? Hvordan er det at være ung i vores samfund lige nu? Hvorfor er så mange på overførselsindkomster, og hvad kan der gøres ved det? Forfatteren, som er økonomisk journalist, gennemgår enkelt og meget veloplagt velfærdssamfundets historie og hvordan det ser ud nu, og han går bag om de mange myter og postulater, som vi dagligt møder i avisen og i debatter. Hans store styrke i beskrivelsen er, at han hele tiden vender problemerne om, og de løsninger, som umiddelbart kunne se så enkle ud, viser sig at give andre skævheder end måske først antaget. Bogen er meget velegnet for de ældste folkeskoleelever, men også ældre unge og voksne kan få glæde af den meget velskrevne og underholdende bog. Udstyret som de øvrige i serien med mange små afsnit, mange sort/hvide fotos, en kort ordforklaring bagest samt register. Bogens forside er meget provokerende et billede af en 41-årig mand, som har været arbejdsfri de sidste 15 år, og som har kørt ankesag mod staten for sin ret til at sige nej til de jobtilbud, han ikke vil have.


Folkeskolen

Årg. 114, nr. 5 (1997)

af

af

Annette Westrup

Årg. 114, nr. 5 (1997)