Interesserer man sig for, hvordan det er at være født i en flygtningelejr, komme til et nyt land og blive integreret, bliver man godt oplyst i denne bog, skrevet af en, der selv har prøvet det. Den vil også kunne bruges af mennesker, der er i samme situation og af fagpersoner, som kommer i berøring med flygtninge i deres arbejde.

Suzan Daoud er palæstinenser, hun blev født i en flygtningelejr i Libanon, og som 12-årig kom hun til Danmark sammen med sin familie. I starten boede familien i Tønder, og senere flyttede de til Humlebæk, hvor der var flere palæstinensiske flygtninge. Lige fra det øjeblik, familien kom til Danmark, har det været vigtigt for forældrene, at børnene lærte sproget og at de fik en uddannelse. I dag er Suzan uddannet farmakonom, gift og mor, hun sidder i byrådet for SF i Fredensborg Kommune, og hun har modtaget en palæstinensisk hæderspris i 2010 og i 2013 Kulturelt Samråds Integrationspris. Suzan Daoud kommer med mange reflektioner om at at tilegne sig den nye kultur samtidig med at hun i sit hjerte er palæstinenser, om at føle sig rodløs, selv om hun er fuldt integreret, om at være troende muslim i Danmark, om ægteskab og meget mere. Det hele bliver fortalt lige ud ad landevejen.

Man kan læse om at være flygtning i Min tabte barndom, 2013 og Ôzlem Cekic skriver i Fra Føtex til Folketinget, 2009 om integrationsproblemer.

Jeg synes, det er en lille fin bog om en vellykket integration, og om hvordan det er at vokse op i Danmark som flygtning, og det er en bog, som er god at få forstand af.