Bøger / faglitteratur / vegetariske kogebøger

Vegetarmad til folket


Beskrivelse


Opskrifter på små og store vegetarretter, der kan laves med almindelige dagligvarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2014

af

af

Camilla Sejerøe

d. 31. mar. 2014

Enkel vegetarkogebog med en indbydende forside. Bogen kan bruges af vegetarer, men også kødspisere kan hente inspiration her.

Maja Suralski, der har været vegetar i mange år, har skrevet denne kogebog, så andre også kunne bruge hendes opskrifter. Her er 50 opskrifter, opdelt i "De små", "De sprøde", "Linser og bønner", "De store", "Dem med quorn" og "De søde". Mange af opskrifterne er variationer af gamle kendinge som spinattærte, nøddesteg og rødbedebøffer. Nyt er afsnittet om quorn (svampeprotein), og det rummer også kun 4 opskrifter. Der er fine farvefotos til næsten alle opskrifter.

Vegetarkogebøger har ændret sig meget de senere år. Her tænker jeg fx på Yotam Ottolenghis Plenty, der kom på dansk i 2013. Her er udstyret stort og fint, og retterne opfindsomme og vilde. Nærværende bog er mager i udstyr og ikke spor fancy.

Her er tale om en kogebog med hverdagsmad af den helt jordnære type. Men det skal der jo også være plads til, og mange nye vegetarer vil kunne bruge denne bog som en slags grundbog.