Bøger / faglitteratur / biografier

Vedersø Lolland retur


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Artikler, der belyser digterpræsten Kaj Munks (1898-1944) liv og forfatterskab, herunder tiden under besættelsen.

Indhold

Vedersø-Lolland retur (Carl P. Behrens: Kaj Munks fodaftryk i den lollandske mul ; Vedersøs klokke går død påskemorgen ; Originalmanuskript til Anemonen - læst og fortolket. Jon Høgh: Kaj Munk og barndomsveninden, sadelmagerens Anna ; Med brevet i hjertelommen. Besøg hos fru Lise i Vedersø Præstegård / af Bodil og Carl P. Behrens) ; Kaj Munks forhold til nazismen (Ricardt Riis: Kaj Munks syn på Hitler. Jens Kristian Lings: Kaj Munks sidste timer. Poul Gerhard Schoenborn: Min vej til Kaj Munk - mine veje med Kaj Munk. Svend Aage Nielsen: Mindehøjtideligheder på Lolland for Kaj Munk) ; Ånden fra Vedersø levere videre i drama, prædikener og originale manuskripter (Jens Kristian Lings: Fra ruin til formidlingscenter. Lisbeth Lunde Lauridsen: Kaj Munks Præstegård - skibet der bygges , mens det sejler. Peter Øhrtrøm: Nyt grundlag for studiet af Kaj Munks liv og værk. Knud Tarpgaard: "Ordet" som friluftsspil i Vedersø. Per Stig Møller: Endnu mere Kaj Munk. - Digt af: Kaj Munk: Mester med den tunge tornekrone)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2014

af

af

Anny Skov Madsen

d. 6. maj 2014

Antologien om digterpræsten Kaj Munk er for interesserede læsere af Kaj Munk eller om teologi. Det største udbytte får man, hvis man ved en del i forvejen.

Antologien om Kaj Munk (1898-1944) er baseret på originale manuskripter fra Kaj Munk Forskningscentret i Aalborg. Det er i år 70-året for hans død og 90-året for hans indsættelse som præst i Vedersø. Bidragyderne, der alle er kendere og inspireret af Kaj Munks liv og tankegods, fortæller om forskellige sider af hans liv og digtning. De tre dele omfatter tilknytningen til Lolland og Vedersø, herunder en fin fortolkning af digtet "Den blå anemone", hans forhold til nazismen, hvor der er en udførlig beretning om hans sidste timer, inden han blev skudt i Hørbylunde, og endelig artikler om det nye formidlingscenter, der blev oprettet i 2005 samt om hans værker og opførelser heraf. Teksten er tospaltet med sort-hvide fotos og referencer.

Bjarne Nielsen Brovst har skrevet biografierne Kaj Munk og den stærke mand og Kaj Munk - krigen og mordet. Størst er barnet er artikler om barnet i forfatterskabet og Kaj Munk - opgørets dramatiker er om hans livssyn set ud fra hans dramaer.

Det er fine forskningsbaserede artikler, der er lette at læse, om Kaj Munks liv, relationer, værker og hans inspiration, der har haft vidtrækkende betydning. Efterspørgslen efter hans egne værker er i aftagende, men de mange bøger om hans liv og betydning er ikke, så interessen er til stede.



Informationer og udgaver