Forfatteren Jonathan Franzen bruger i denne essaysamling bl. a. sine arvepenge på en tur til verdens ende, Antarktis, hvorfra han tænker over klimaforandringerne og prøver at finde løsninger og håb. Til essaylæsere og Franzen-fans.
Essays skrevet over et tiår. Essays, der for de fleste af teksternes vedkommende,tager udgangspunkt i Franzen interesse i feltornitologi, som springbræt for refleksioner over en lang række emner, med tyngden lagt på Franzens bekymring for den politiske og deraf den klimapolitiske udvikling. Franzen bruger essayet som en samtale med sig selv, der måske kan give ham svar på hvordan man finder mening i vores handlinger, nu hvor det synes som om verden er på vej ud over kanten. Franzen reflekterer over emner som rygestop, medier, ornitologi i Ghana, Trumps præsidentvalg, Antarktis, skrivekunst, rejser, humanismens krise, klimaforandringer, døden, fattigdom og massemord på fugle i Albanien blandt meget andet.
Franzens essays er en øjenåbner, ikke mindst hvis man ikke ved meget om fugle, som Franzen er besat af. Ud over det, er det skrivekunst på højt niveau, med refleksioner og rejseskildringer og jonglerende tanker, der hvirvler en rundt på en jordklode, der pludseligt forekommer meget mere spændende.
Flere Franzen-essays findes i Længere vækIntet bliver som før der også for en vis del handler om interessen for fugle. Franzen deler bekymring om klimaforandringerne med fx Nomi Klein i Intet bliver som førFlere Franzen-essays findes i Længere væk der også for en vis del handler om interessen for fugle. Franzen deler bekymring om klimaforandringerne med fx Nomi Klein i .
