Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Vandringen : i pilgrimsspor


Beskrivelse


En beretning om den personlige udvikling, Ann Bjerre (f. 1960) gennemgår på sine rejser ad Europas pilgrimsveje, men også en beskrivelse af de landskaber, byer og historiske personligheder, som forfatteren præsenteres for undervejs i Spanien, Frankrig, Italien og Sverige.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 12. okt. 2011

En bog for de mange, der tager eller har et ønske om at tage en kortere eller længere vandring på Caminoen til Jacobs grav i Santiago de Compostela.

Ann Bjerre f. 1960 har et par sproglige uddannelser på cv'et og har arbejdet som foredragsholder, coach mv. - i dag arrangerer hun pilgrimsrejser. Det hele startede i 2003 i Anns udviklingsgruppe, hvor en veninde fortalte dedikeret om sin pilgrimsvandring til Santiago de Compostela. Ann blev straks tændt og måtte absolut af sted. Efter at have nedbrudt en del barrierer indre såvel som ydre var hun klar til at tage af sted alene. Til hendes store overraskelse erklærede hendes mand, at han godt ville med. Det blev den første af en lang serie af vandringer ikke bare på den berømte rute, men også andre steder i Europa. Bogen fortæller om vandringerne og formidler forbilledligt de indre processer, som Ann gennemgår undervejs. Som hun skriver "Vandring på Caminoen er som et kursus i personlig udvikling i højeste potens. Ingen, selv den mest eminente kursusinstruktør, kunne arrangere et så personligt og individuelt forløb." (s 78). Ved at læse bogen får man et klart indtryk af, hvad det handler om.

Pilgrimslitteraturen er omfattende fra Shirley MacLaines klassiker Camino, 2. udgave 2005 til senest El Camino : en rejse for krop og sjæl, 2009, der har flere praktiske informationer end nærværende.

En dejlig, inspirerende pilgrimsbog, der viser, hvor meget forandring disse vandringer kan betyde for et menneske og hendes familie.


Kristeligt dagblad

d. 19. jan. 2012

af

af

Doris Ottesen

d. 19. jan. 2012