Bøger / faglitteratur

Vær god ved dig selv : små ændringer der gør livet lettere


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ellen Lind Jensen

2006

Forfatteren kender vi fra en række titler om hverdagslivets lykke. En tilstand man kan opnå ved at se sit liv i de rette proportioner og få øje på de små tings betydning og ikke gøre en myg til en elefant. Det er lignende tankegods, der præger hans seneste udspil, som handler om små ændringer, der kan gøre den store forskel. Det kan være at flytte fokus fra den enkelte ting, der mislykkes, til alle dem, der lykkes i løbet af dagen i dag eksempelvis. At opøve evnen til at se en sag fra to sider. At være imødekommende overfor andre. Og så fremdeles, krydret med eksempler fra hans eget og vennekredsens liv. I forhold til de fleste andre selvudviklingsbøger er den overfladisk, går ikke så meget i dybden og mange af anvisningerne, kender man godt i forvejen. Den er skrevet i samme snakkesalige stil som forfatterens øvrige titler, og i lighed med disse vil der formentlig også i et vist omfang være læsere til denne.