Bøger / faglitteratur / vejledninger

Vælg fra - og bliv bedre til at vælge det rigtige til


Beskrivelse


Gode råd til hvordan man får et bedre liv ved at prioritere, vælge fra og finde indtil præcis de værdier, man ønsker skal kendetegne ens liv. Med øvelser og konkrete trin-for-trin anvisninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juni 2015

af

af

Mette Fersum

d. 18. juni 2015

En god bog til dem, der vil blive bedre til at vælge fra, så det der er vigtigt, bliver prioriteret.

Bogen handler om at blive bedre til at sige fra og vælge de ting i livet, der giver mening for den enkelte. Forfatteren har en faglig baggrund som cand.mag m.m. Hun skriver om hvad det gode liv er, vigtigheden af at have nogle mål, accept af sig selv og have tydelighed i kommunikationen. Desuden om vores værdier og de roller vi påtager os, om koncentration og fordybelse, om tid, tidsrøvere, og tidsplanlægning. Der er mange opgaver omkring værdier, normer, roller, handleplaner og mindfulnessmeditationer til dybere refleksion. Et sted skriver hun, at det kræver ro at mærke efter, hvad der er godt for en. Det kræver konkrete redskaber, og i vores travle hverdag er det vigtigt at vælge fra og vælge til.

En meget fin lille bog om at tage livet alvorligt og blive ved med at vælge fra og til. Forfatteren skriver jordnært og ligefremt, og man bliver glad af at læse bogen med det enkle sprog hun bruger. Bogen bærer tydeligt præg af at hun er konsulent og hun trækker meget på NLP, coaching og positiv psykologi.

At lykkesLykkeligere og Lykkeligere er 2 gode bud på andre titler i genrenAt lykkes og er 2 gode bud på andre titler i genren.