Bøger / faglitteratur til børn

Utrolige dyr : mød chimpanser på skateboards, hunde, der surfer, en saxofonspillende hvalros og andre fantastiske dyr!


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 1. feb. 2012

En underholdende bladrebog for nysgerrige 9-12-årige, der kan lide dyr og sjove, vilde og anderledes informationer.

I 2010 udkom forfatterens Besynderlige bedrifter og mærkelige mennesker på dansk. Nu er turen kommet til dyrenes verden med en skør og anderledes rekordbog, hvor rekorder blandt dyr og sære puds fra naturens side bliver skildret i syv afsnit med næsten 100 faktaoplysninger. Her kan man læse om en dalmatiner på cykel, indiske frøer, der bliver viet under stor opmærksomhed, syngende japanske katte, mennesker, der lever tæt sammen med vilde dyr og meget mere. På hvert opslag er der 3-4 fotografier af lige så mange helt specielle dyr, suppleret med en kort tekst om dyrets særpræg. Bogen slutter med et stikordsregister. Der er ikke mange henvisninger til internettet, men videbegærlige børn i aldersgruppen vil kaste sig over computeren for at finde flere oplysninger bl.a. på Youtube. Bogen er flot og farvestrålende med sine kulørte sider, farvede faktabokse og mange farvefotografier, og der er blikfang i det neonfarvede omslag med en chimpanse på skateboard.

I 2004 udkom Lars Thomas Dyrenes rekordbog, men mest minder bogen om Guinness world records, der altid har været efterspurgt, når den udkom.

En underholdende bog, der både i kraft af emnet og et flot layout går rent ind hos børnene, min 10-årige medlektør var begejstret. De relativt korte faktaoplysninger er lette at læse, og tekst og billeder supplerer hinanden på bedste vis.