Bøger / skønlitteratur / roman

Utro


Beskrivelse


En forårsnat brænder familien Heibergs villa på Rathsacksvej ned til grunden. Jeg-fortælleren og hans makker "Pastoren" bliver hidkaldt af sønnen Christian, som er underligt opstemt over branden. På samme vej har jeg-fortælleren en affære med Sarah, en gift kvinde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2018

af

af

Grethe Lorentzen

d. 21. nov. 2018

Det hele brænder lidt på i københavnerhistorien med en mandlig hovedperson. En krasbørstig, mandig og blød historie om mænd. Til læsere af samtidsromaner om livet i storbyen.

Vickie og Esben Heibergs villa på Rathsacksvej på Frederiksberg brænder en nat, og en syrisk pige er forsvundet. Jeg fortælleren og Pastoren, som er mentorer for Heibergs søn Christian, bliver hidkaldt af Christian, og hvad er det lige, der er galt med ham? Og hvad sker der i hans familie? Det er på samme vej, at jegpersonen, forfatteren, har en affære med Sarah. På vejen bor også en anden kvinde, som følger med i hvad der sker hos naboerne. Imens har jegpersonen sit eget liv til overvejelse som forfatter, og snart midaldrende mand, der dog fortsat kan sætte sig i respekt, hvis nødvendigt. Henrik Frederiksen har skrevet 5 romaner.

I denne velskrevne urbane historie, i både mørke og lysere toner, møder vi igen jegpersonen og den lidt forhutlede Pastoren fra romanen Park. Der er lige dele samfundskritik, action, problematisk sex, og overvejelser over hvad det vil sige at være et ordentligt menneske. Det er mange tråde, som ikke helt vellykket knyttes sammen til en helstøbt fortælling.

"Utro" er den femte bog af Henrik Frederiksen med samme hovedperson og jegfortæller. Morten Papes og Jonas T. Bengtssons romaner er et godt bud til læsere af socialrealistiske romaner om mænd og et barsk liv i storbyen.