Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Urolige hjerte


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Karen og Rasmus er endelig blevet kærester, men Rasmus har svært ved at vise sine følelser og lever og ånder for elitegymnastikken og kammeraterne, og da problemerne virkelig indhenter ham, går det galt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1998

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 24. aug. 1998

Vi møder igen Karen og personkredsen om hende, som vi husker fra de to første bøger Enebarn (95/44) og Alene (96/45). Bogen her er en naturlig fortsættelse, og for helhedens skyld er det en fordel at have læst de første. Da er det ikke bare handlingen, der fængsler: om fritidsliv og træning blandt elitegymnaster, om Karen, der opnår ny status ved at være kæreste med Rasmus, og om forskellen på dreng/pige i så ungt et forhold. Men uden at beskrive personerne igen, føjes bogen igennem nye streger til profilen, så de hver for sig viser, hvem de er og handler derefter. Det bestyrker troværdigheden og læserens fornemmelse af at være til stede i miljøet som i begivenhederne og være en opmærksom lytter til Karens oplevelser og udlægning af, hvad der sker. En pige i splid med sig selv, men dog med en voksende forståelse over for sine nærmeste. Det er dybt alvorlige ting, Karen oplever her og må tage stilling til: en voldtægt igen i det eftertragtede selskab af gymnaster, - hvem vil hun støtte? - Rasmus, der bliver syg og ser sin sygdom som en tragedie. For ikke at glemme Karens 10. klasse, der også kan sætte problemer til debat. Det vil bogen også kunne i skolen Velskrevet, let forståelig, - grib den, dansklærer!.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 1998

af

af

Elin Søborg

d. 24. aug. 1998

Selvstændig fortsættelse af Enebarn (95/44) og Alene! (96/45) om gymnastikpigen Karen og hendes problemer med identitet og selvfølelse. Karen og Rasmus er blevet kærester, men han har svært ved at vise sine følelser, så hun føler sig stadig mere usikker, også på sin placering i forhold til vennekredsen og især i forhold til hans dominerende mor. Alligevel vælger hun kontroversielt at stå frem og støtte en pige, der som hun selv er blevet voldtaget til en fest af en af vennerne. Men da Rasmus på grund af en hjertesygdom må opgive gymnastikken, kan hun ikke hjælpe ham. Karens følelser og tvivl er meget præcist og realistisk beskrevet, man genkender virkelig pubertetspigens usikkerhed, selvundervurdering, humørsvingninger og indelukkethed sammen med de romantiske drømme. Både personer og miljø får rigtigt liv i hænderne på Vibeke Marx, og der forfaldes aldrig til letkøbte løsninger og argumenter. Selvom Karen og Rasmus efterhånden er blevet 17 og 18 år, er bogens målgruppe nok nærmest de 12-15-årige, især piger, der vil få en rigtigt dejlig læseoplevelse med store følelser og en oplagt mulighed for identifikation.


Politiken

d. 5. sep. 1998

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 5. sep. 1998


Aktuelt

d. 5. okt. 1998

af

af

Steffen Larsen

d. 5. okt. 1998