Da regeringen i 2002 bebudede en universitetsreform satte det gang i en debat om universiteternes fremtidige placering i samfundet. Ved et politisk forlig er den ny universitetslov nu vedtaget med nye ledelsesformer, og det vil bl.a. sige øget indflydelse fra erhvervsliv og organisationer. Men debatten fortsætter, nu hvor loven skal udmøntes, bl.a. i denne bog hvor der blandt de ti bidragydere er en nuværende og en tidligere universitetsrektor. Er reformen et brud med den klassiske humboldtske universitetstype, der var karakteriseret ved de studerendes udvikling af kritisk selvdannelse og udstrakte akademiske frihedsrettigheder? Sættes forskningsfriheden over styr og havner universiteterne som billige forsknings- og udviklingskilder for virksomhederne? Det er nogle af de gennemgående spørgsmål i debatbogen der også gerne vil nuancere de golde debatsynspunkter hvor universitetsfolk sagde at alt ved den gamle ordning var godt - hvis bare der tilflød flere penge - mens politikerne sagde at alt var galt. Konsekvenserne af universitetsreformen diskuteres også i Jørgen Øllgaard Magten og universitetet 2001. Bogen vil mest have interesse i universitetsmiljøet og blandt de politiske beslutningstagere

.