Bøger / faglitteratur

Universitet og videnskab : universitetets idéhistorie, videnskabsteori og etik


Beskrivelse


Fra 1675 til 1971 skulle alle danske universitetsstuderende gennemføre en fælles introduktion til alle videnskabelige studier, det såkaldte filosofikum. I disse år genindføres et kursus i ’Fagets videnskabsteori’ på alle universiteternes bacheloruddannelser. Formålet er at give de studerende mulighed for at sætte deres fag ind i et større og mere alment historisk, filosofisk og etisk perspektiv. Universitet og videnskab er en moderne, autoritativ og kvalificeret grundbog i videnskabsteori, der kan bruges på alle universiteternes fakulteter og institutter. Forfatterne behandler spørgsmål som universitetets idé og idealer, forholdet mellem forskning og undervisning, universitetets idéhistorie, almen videnskabsteori, videnskabelighed på henholdsvis det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige og det humanistiske fakultet samt spørgsmål om videnskabelig uredelighed og forskerens ansvar. Universitet og videnskab er en tour de force af en videnskabsteoretisk grundbog, der på overbevisende og engageret vis kommer omkring størstedelen af det stof, der vil være fælles for alle fags og institutters undervisning i det nye filosofikum. Herudover vil den være oplagt for enhver, der interesserer sig for forskningens og universitetets rolle i det danske samfund.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. aug. 2003

af

af

Søren Brunbech

d. 27. aug. 2003

Senest i 2004 skal der indføres et kursus i "Fagets videnskabsteori" på universiteternes bacheloruddannelser. Kurset skal dels omfatte en fagspecifik del og dels sætte de enkelte universitetsfag ind i et alment historisk og filosofisk perspektiv. Det er til den generelle del af det nye obligatoriske kursus, denne fremstilling er skrevet. Forfatterne er alle tilknyttet Århus Universitet, og de deler stoffet i fire dele. Først en indkredsning af hvad der er universitets ide, hvor bl.a. princippet om universiteternes forskningsfrihed, undervisningsfrihed og selvstyre diskuteres. Midterdelen, der fylder mest, er en gennemgang af universiteternes idéhistorie, som rækker 8-900 år tilbage i tiden. De sidste to afsnit indkredser, hvad videnskab er og diskuterer universitetsfagenes etik - både i forhold til selve forskningsprocessen og til det omgivende samfund. Sprogligt er fremstillingen ikke vanskeligere tilgængelig, end at den kan læses af alle interesserede, men aftagerne vil først og fremmest være de nye universitetsstuderende. Der findes flere større indføringer i videnskabsteori på dansk, mens Helge Kraghs Videnskabens væsen : en søgen efter sand erkendelse (1999/2003) er et eksempel på en lettere tilgængelig introduktion.


Slagmark

Nr. 44 (2005)

af

af

Paw Hedegaard Amdisen

Nr. 44 (2005)


Filosofi

2003, nr. 4

af

af

Steen Nepper Larsen

2003, nr. 4


Religionsvidenskabeligt tidsskrift

Nr. 45 (2004)

af

af

Lars Albinus

Nr. 45 (2004)


Salt

Årg. 12, nr. 6 (2003)

af

af

Birger Steen Nielsen

Årg. 12, nr. 6 (2003)