Bøger / faglitteratur

Universel - en guide til kosmos


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2018

af

af

Sanne Mendel

d. 12. nov. 2018

Fantastisk og spændende bog om kosmos og universets tilblivelse. Bogen er en opdagelsesrejse blandt stjerner og planeter. En lækker coffee-table-book til alle som interesserer sig for astronomi.

Bogens to forfattere er henholdsvis professorer i partikelfysik og teoretisk fysik, begge på universitetet i Manchester. De har skabt en bog som fortæller om bl.a. solsystemet, sorte huller, tyngdekraften og galakser. De undersøger, spørger og afdækker hvad lydbølger egentlig er og hvad lys består af. Derudover fortæller de to professorer om, hvordan vi kan prøve at forstå nogle grundlæggende spørgsmål om bl.a. hvad mørkt stof er og hvordan universet blev skabt; hvad der egentlig skete før Big Bang. Bogen indeholder illustrationer, fotos og grafer.

Bogen er et must for astronomi-interesserede læsere. Bogens indhold er velformidlet, layoutet er lækkert og illustrationerne fuldender værket. Det er en fremragende bog. Forfatterne har taget et ellers svært tilgængeligt stof og formidler det på en levende og jordnær måde. Helt klart en bog som udvider læserens horisont og minder én om, hvor uendelig stort universet er.

Ønsker man en anden bog om universet, kan bogen En lille bog om universet af Anja Andersen anbefales.


litteratursiden.dk

d. 26. juni 2018

af

af

Pia Bechmann

d. 26. juni 2018

Tag med på en imponerende astronomisk rejse og bliv klogere på Big Bang, fjerne galakser og vores eget solsystem. I denne fremragede og dybt interessante bog vover videnskaben for første gang at afsl...