Bøger / faglitteratur

Ungdom i udskolingen : nye organiseringer af skoleliv og elevtilblivelser


Beskrivelse


Mange elever i udskolingen har meget lidt lyst og motivation til at engagere sig i skolelivet. Denne bog dykker ned i denne problematik og analyserer på, om man ved at reorganisere skolehverdagens organisering og praksisser kan fremme lysten til at lære. For skoleledere, politikere samt udskolingens pædagogiske personale.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2020

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 8. dec. 2020

Mange elever i udskolingen har meget lidt lyst og motivation til at engagere sig i skolelivet. Denne bog dykker ned i denne problematik og analyserer på, om man ved at reorganisere skolehverdagens organisering og praksisser kan fremme lysten til at lære. For skoleledere, politikere samt udskolingens pædagogiske personale.

Bogen er en del af serien "Forskning til skolen" og indeholder i alt tre analysekapitler, skrevet af tre forskellige forfattere, baseret på deres tre ph.d.-projekter. Rikke Brown fortæller om den linjeorganiserede udskoling med særligt fokus på, hvorledes organiseringen er med til at skabe social ulighed. Helene Falkenberg analyserer på klassedannelsesprocesser i overbygningsskoler og Maj Sofie Rasmussens analyse tager udgangspunkt i en svensk passionsbaseret udskolingspraksis, hvor eleverne tilvælger passioner, de brænder for til deres skolegang.

Bogens tre kapitler kommer alle godt i dybden med deres analyser og giver et godt indblik i resultaterne af ph.d.-projekterne. Det er interessant læsning for skolepolitikere, skoleledere, skoleforskere og andre, som ønsker at nytænke udskolingen.

Jeg har ikke kendskab til tilsvarende udgivelser.



Informationer og udgaver