Er man til jazz, røgfyldte barlokaler, knuste kvindehjerter og whisky er denne beatpoetiske digtsamling fra Københavns undergrund sagen

.

Digte om en ung mands færden i Københavns natteliv. I en strøm af billeder beskrives scener fra røgfyldte barer, tilfældig sex, druk og jazz. Bag den farverige overflade anes en skrøbelig mand, som higer efter ægte kærlighed og en dybere mening, men: "Jeg tømmer et glas mere / skyller virkeligheden ud / Her kommer endnu et / syngende sammenbrud"

.

Overordnet set en udmærket, sammenhængende digtsamling til trods for enkelte klichéprægede og lidt for lange, overlæssede digte, som dog mere vidner om mangel på erfaring end mangel på talent. Digtenes styrke findes i stemningsbillederne og en lækker, jazzet rytme, der sprudler af ungdom og liv

.

Charles Bukowski nævnes i et af digtene, og man genkender den Bukowskiske stil og stemning i flere af digtene. Den jazzede rytme og storbyens dunklere bagside kan genfindes hos Dan Túrell eller den samtidige Claus Høxbroe. For en uforlignelig litterær udforskning af meningstab på Bar des Artistes anbefales Tom Kristensens 

Hærværk

---

---

, hvori digtet Angst optræder. Se også 

Samlede digte

---

---