Bøger / skønlitteratur / roman

Undergang


Beskrivelse


Dystopisk samtidsroman om en muteret coronavirus i vild udvikling. Med pensionisten Niels i centrum på jagt efter sin kone Marie. Med sit foruroligende og vedkommende emne kan både romanlæserne og spændingslæserne komme i godt selskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2021

af

af

Michael Linde Larsen

d. 20. apr. 2021

Dystopisk samtidsroman om en muteret coronavirus i vild udvikling. Med pensionisten Niels i centrum på jagt efter sin kone Marie. Med sit foruroligende og vedkommende emne kan både romanlæserne og spændingslæserne komme i godt selskab.

Niels og Marie lever det stille pensionist-liv i Århus-forstaden Hasselager. Da coronaen bryder ud rammes Niels af sygdommen og indlægges på hospitalet. Efter et voldsomt sygdomsforløb vender han hjem til deres fælles rækkehus. Men Marie er væk, og snart starter en desperat kamp for at finde frem til hende. Imens udvikler coronaen sig på voldsom vis, og i et samfund under afvikling må Niels mobilisere alle sine kræfter, for måske at se Marie igen. Søren Poder er journalist, og har tidligere udgivet to ungdomsromaner. Dette er hans debutroman henvendt til et voksent publikum.

Bogen formår fint at beskrive et corona-ramt samfund, hvor intet er som det plejer at være. På sin rejse møder Niels en befolkning, som alle er påvirkede af sygdommen og dens konsekvenser. Det er en beskrivelse af en civilisation i opløsning, hvor nogen forsøger at hjælpe, mens andre kæmper deres egen kamp. Sproget er let at læse, og med den fremadskridende handling lever man sig ind i Niels' kamp for at blive genforenet med sin kone Marie.

En anden roman om et dansk samfund i oplæsning efter en katastrofe er Solstorm af Rasmus Dahlberg.