Undergængeren

En lille roman for den trænede læser, der måske har læst Bernhards tre tidligere oversatte romaner eller har interesse for avantgardistisk mellemeuropæisk litteratur fra sidste århundrede.

Thomas Bernhard (1931-1989) var østriger og et stort navn i landets efterkrigslitteratur. Han har tidligere fået oversat Wittgensteins nevø, 1995, Udslettelse, 1998 og Gående, 2005. Som den sidste er Undergængeren (originaludgave 1983) en lang indre monolog af en navnløs fortæller. Han har studereret til klavervirtuos sammen med vennerne Wertheimer og selveste Glenn Gould. Gould fratog med sine Goldbergvariationer de to andre lysten til at fortsætte, da hans niveau var uopnåeligt. Fortælleren har det fint med det, men det plager Wertheimer, der ikke kommer videre med sit liv og begår selvmord som 52-årig kort efter Goulds død. Det er Wertheimers skæbne som undergænger, tankerne kredser om. Det er krævende læsning i tungt germansk sprog med mange cirkelslutninger, men står man igennem er det en flot fortælling om venskab, ærgerrighed og kunst.

Bogen ligger fint i forlængelse af Bernhards øvrige forfatterskab og kan måske afsættes til læsere af bl.a. Hermann Hesse.

En svært tilgængelig men litterær god roman om kunstens pris.

Læs hele vurderingen