Autobiografisk kortroman om Peter Handkes mors liv og død. Til læsere af gribende, litterære romaner.

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord, 51 år gammel. Hun vokser op i en fattig østrigsk landsby i 1920'erne - uden muligheder, alting fastlagt på forhånd. "Småfjas, et lille fnis, et øjebliks bestyrtelse, og derpå for første gang den fremmede, fattede mine man straks efter forlod barndomshjemmet med". "Også følelserne havde man været nødt til at holde så meget hus med at de kun kom til udtryk i fortalelser, som man straks forsøgte at dække over". Hendes liv spænder over nazitiden og efterkrigstiden i et ulykkeligt ægteskab med en drikfældig mand. Peter Handke (f. 1942) er en østrigsk forfatter, som i 2019 blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Bogen regnes for hans hovedværk.

Handke tegner et rørende og gribende billede af en ulykkelig kvindeskæbne underlagt strenge patriarkalske og katolske normer. Romanen, der glimrer ved sin usentimentale, følsomme og selvbevidste sprogbevidsthed, egner sig godt til læsekredse. Særdeles god oversættelse.

Ulykkelig og uden ønsker

»De stumme skræksekunder . . . der er så korte, at sproget altid kommer for sent for dem« er nøglebegrebet i denne dystre beretning om en kærlighedshungrende østrigsk kvindes tragedie.Udgangspunktet er hendes selvmord som 51-årig og hendes søns forsøg på at sammenstykke et helhedsbillede af hendes forudsætninger og senere skæbne. Tonen og atmosfæren er som i forf.'s tidligerebøger Målmandens frygt for straffespark (71.24.52 - også kendt fra tv's »natkassefilm«) og Det korte brev og den lange afsked (73.15.24) det altafgørende, også her fremragende og knugende fastholdti al sin tidløshed. - Fremmedgjortheden, de fortabte muligheder, maskerne og de uforløste følelser er andre væsentlige motiver i bogen, som foregår ca. 1920-70, dels i et østrigsk landsbymiljø delsi Berlin. - Stilen veksler, fra roligt fremadskridende beretning, via refleksioner over fattigdommen, kvindens lod, læsning, land-/bytilværelsen m. m., til hektiske fragmenter afdramatisk-filosofisk karakter. - Som i detidligere bøger er personskildringen ret luftig og den ydre handling banal, men intensiteten er usvækket; bogen er på samme tid svær at få hold på ogvanskelig at gøre sig fri af. Solid og gedigen fortællekunst, men næppe for de mange. Anskaffes som forfatterens tidligere bøger.