Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Ulykkelig barndom


Beskrivelse


Kathy Harrison beretter om 13 år som plejemor for børn, der er blevet tvangsfjernet pga. seksuelt misbrug, vold eller misrøgt, og om hvordan hun og familien tackler de problemer de møder i deres hverdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2004

af

af

Anny Skov Madsen

d. 25. feb. 2004

At være plejefamilie for tvangsfjernede børn kræver en ganske særlig psyke. Men det er den amerikanske Kathy Harrison også i besiddelse af. Hun fortæller om, hvordan det er at arbejde hotline for socialforvaltningen og uden varsel at tage sig af dybt skadede børn i alle aldre. Børnene kommer ofte fra kaotiske forhold, hvor misbrug, ekstrem vanrøgt, vold og incest desværre er en del af deres opvækstvilkår. Kathy skriver enkelt og ligefremt om nogle udvalgte børns baggrund, deres ofte (selv)destruktive adfærd, og hvordan hun tackler de mange uforudsigelige situationer. Børnene er ofte overlevere, men når de tilbydes tryghed og omsorg, kan det allerede være for sent. Bogen giver et uhyggeligt indblik i børnenes adfærd og skader, om plejefamiliers arbejdsforhold og samarbejdet med de lokale socialforvaltninger, men også om at ville gøre en forskel, så børnene får et håb om en fremtid. Det er det andet bind i en ny serie fra Aschehoug dokumentar. De henvender sig mest til kvinder og kan læses som serien Virkelighedens verden.