Efter flere års pause lader Helle Stangerup igen høre fra sig, men ikke med en krimi. Bogens hovedpersoner er et ægtepar, der lever på en jysk ødegård, og manden er en kendt forfatter tildyre- og naturbøger. Efter indtrængende bønner får en ung pige, Ellinor, lov at bo hos dem sammen med en ulv, som hun har haft, fra den var lille. Det var tænkt som et kortvarigt ophold, men indenlænge har Ellinor 12 ulve, der skal passes og have mad. Forfatterens kone Anna er ved at blive vanvittig over dette menageri samtidig med, at hun er klar over, at Ellinor prøver at udkonkurrerehende hos manden. Hun får den tvangstanke, at Ellinor er varulv, og til slut tror manden det også. Bogen ender med, at ulvene bliver flyttet, og Ellinor forsvinder, men samme nat høres en ulv iskoven. De jager den, men den når at angribe manden, inden han får den skudt, og spørgsmålet, der plager dem ved bogens slutning, er: var det Ellinor i form af en varulv? Vil den døde ulv antagemenneskeskikkelse, når denbliver kold? Bogen er meget velskrevet med gode personskildringer og situationsbilleder, en psykologisk gyser, hvis symbolik jeg ikke kunne klare.