Bøger / faglitteratur / biografier

Uhyret : 24 år i Josef Fritzls kælder


Beskrivelse


Historien om østrigske Josef Fritzl (f. 1935), der holdt sin egen datter, Elisabeth Fritzl (f. 1966), indespærret i en kælder, voldtog hende og gjorde hende gravid flere gange. Om hvad der gjorde ham til den, han er.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2008

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 4. nov. 2008

For læsere af fx Virkelighedens verden.

Uhyret er Josef Fritzl fra Amstetten i Østrig, der i foråret blev afsløret i at have indespærret og misbrugt sin datter Elisabeth gennem 24 år i en selvkonstrueret kælder under familiens hus. En utrolig historie, som uundgåelig har fremkaldt en række spørgsmål med hvordan og hvorfor. Forfatteren en engelsk journalist har baseret sin bog på 150 interviews med naboer og omgangskreds uddybet med udsagn af psykologer og politifolk. Til sammen rekonstruerer de rammen for forbrydelsen, Fritzls perverterede psyke og en indlevet skildring af Elisabeths og incestbørnenes frygtelige situation, forholdene og presset under indespærringen. Ligeledes forklares de omstændigheder, der tillod, at Fritzl så længe kunne slippe af sted med sit vanvittige forehavende. Tilgangen er klart journalistisk. Der spares ikke på følelsesladede adjektiver og vidtgående konklusioner, hvor sidste kapitel med hele nationen og dens fortid under anklage kan synes vel meget. Men vurderet på den specielle genres præmisser, synes jeg faktisk bogen kommer godt om emnet med plausible og nuancerede svar på de spørgsmål, mange uundgåeligt har stillet sig umiddelbart efter afsløringen - især mht. det psykologiske spil, og hvorfor hverken omgivelser, familie eller myndigheder greb ind.

Første danske bog om emnet.

I genren en fængende, velfortalt og nuanceret bog, som givet kan indfri målgruppens forventninger og generelt kommer godt rundt om aspekterne i den uhyrlige forbrydelse.