Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Uegnet for børn


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Casper er alene hjemme og ser en film om vampyrer. Film, drøm og virkelighed flyder sammen. Casper gribes af panik, men får en forbundsfælle i Jakob, og sammen går de på vampyrjagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2002

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 24. maj 2002

Titlen er ikke bogens varedeklaration, men en oplysning om den film, som Casper ser en aften, hvor han er alene hjemme. Det, der skulle være en hyggeaften, bliver et gys. Vampyren i filmen optræder i Caspers drøm, da han er faldet i søvn på sofaen, og bagefter kan han ikke skille drøm fra virkelighed. Det bliver en panikagtig flugt fra sommernattens flagermus = vampyrer, først til naboens, hvor far og mor er til fest, siden ind i en have, hvor Jakob sover i telt. De to drenge bevæbner sig og drager på vampyrjagt, Casper ikke alt for dristig, men de ender dog ved en åben grav på kirkegården. Endelig dukker far op, og Casper kan falde til ro. Bogen kan læses fra starten af 3. klasse og ind i 4. og er med sit emne et populært tilbud til fritidslæsning. Sproget flyder godt, de korte linjer og afsnit gør den overskuelig for begynderlæserne, der også vil fanges af spændingen. Uhyggen holdes tildels i skak af illustrationerne, der med en skæv vinkel næsten karrikerer handlingsforløbet. At forældrene ikke hurtigt reagerer på Caspers angst, da han opsøger dem, er nok kun en voksen indvending og ikke bogens ærinde.