"Jeg hader den liberale ideologi" har forfatteren udtalt. Og hans tese om, at det totaltliberale økonomiske livs kampzone har bredt sig til alle livets forhold, gennemsyrer denne hans første roman (orig. 1994). Han fik sit internationale gennembrud med romanen Elementarpartikler (2001), og alt hvad han har skrevet har vakt til kult og fourore. Bogen er et mesterværk, som rummer en gennemgribende (misantropisk) kritik af det moderne samfund, som lægger sine altfortærende markedsmekanistiske værdier ned over alt politisk, arbejdsmæssigt og privat liv, og dermed har kastet mennesket ud i den fuldstændige meningsløshed. Som forfatteren selv udvikler romanens navnløse hovedperson en depression. Han er IT-programmør og henslæber sit liv som en observatør til såvel sine egne som andres handlinger, og da hovedpersonen udstationeres nogle uger i provinsen bliver det klart, at al menneskelig kontakt er blevet dybt proletariseret. Hvis ikke forfatteren havde andet at byde på end begavet misantropi i sin dissektion af det moderne samfund, ville det ikke være til at holde ud at læse. Men det har han. At følge dissektionen, er sjælsrystende, men gruen kæmper med grinet, bogens ætsende satire er nemlig også ustyrlig morsom. En stor læseoplevelse

.