Bøger / skønlitteratur / roman

Udstikker


Beskrivelse


Gundelach arbejder hårdt for at blive optaget som indhenter hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Fundet af et mishandlet lig kaster mistanken på den mystiske agent Lukas, som dog meldes dræbt i Syrien. Samtidig er Gundelachs døtre ved at rode sig ud i noget snavs, og indgroede familiehemmeligheder kommer op til overfladen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2016

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 19. feb. 2016

Der er action i luften og smæk for skillingen i tredje del af serien om den handlekraftige agent Lukas Fisker. For læsere af højaktuelle spændingsbøger, vil nok især appellere til den mandlige læser.

Buschmann (f. 1964) er uddannet journalist og har tidligere arbejdet hos bl.a. TV2 og Forsvarskommandoen. Med IndhenterMedløber og Medløber skabte han et spændingsunivers centeret omkring advokaten Annesofie Gundelach og den hemmelige agent Lukas, og nu er tredje del så klar i serien om det umage par. Gundelach er blevet arbejdsløs og arbejder hårdt for at blive optaget som indhenter hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Fundet af et voldsomt mishandlet lig kaster mistanken mod den mystiske agent Lukas, men da han meldes dræbt i Syrien er politiet på bar bundBuschmann (f. 1964) er uddannet journalist og har tidligere arbejdet hos bl.a. TV2 og Forsvarskommandoen. Med Indhenter og skabte han et spændingsunivers centeret omkring advokaten Annesofie Gundelach og den hemmelige agent Lukas, og nu er tredje del så klar i serien om det umage par. Gundelach er blevet arbejdsløs og arbejder hårdt for at blive optaget som indhenter hos Forsvarets Efterretningstjeneste. Fundet af et voldsomt mishandlet lig kaster mistanken mod den mystiske agent Lukas, men da han meldes dræbt i Syrien er politiet på bar bund.

Som i sine tidligere bøger har Buschmann fint styr på handlingen, som virker plausibel og nærmest filmisk i sin eksekvering. Bogen er let at læse og med et veldisponeret indhold af action, sex, og humor, placerer den sig som en af de bedre bøger i genren. Eneste anke er at der mangler lidt et hovedfokus, det gælder om at holde tungen lige i munden for at holde styr på de forskellige parallelhandlinger.

Kan læses uafhængigt af de øvrige bind, men en del detaljer og forståelse af personernes motiver går så tabt. Giver mindelser om udgivelser af fx Thomas Rathsack, Michael Katz Krefeld eller Andy McNab.