Bøger / faglitteratur

Udsatte voksne og socialt arbejde


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Udsatte voksne er et kerneområde i socialt arbejde. Samtidig er det et område, der er så bredt, at det kan være vanskeligt at trække skarpe grænser. Hvad er udsathed overhovedet? Kan man overhovedet tale om én samlet gruppe, der dækker så forskellige emner som handicap, hjemløshed, misbrug og sindslidelser? Og hvad er i så fald de centrale udfordringer, der kendetegner arbejdet med udsatte voksne som helhed? Denne grundbog giver et samlende overblik over et særdeles komplekst område. Bogens første del gennemgår centrale temaer, som går på tværs af målgrupper. Bl.a. diskuteres hensigten med og den historiske baggrund for den specialiserede sociale indsats, og der ses nærmere på rehabilitering, stigmatisering, personlighed og helhedssyn i arbejdet med udsatte voksne samt på arbejdets praktiske udførelse i form af Voksenudredningsmetoden (VUM). I bogens anden del præsenteres den juridiske ramme for den specialiserede indsats. Denne del præsenterer grundprincipperne i socialretten og de vigtigste regler i praksis og diskuterer derudover emner som magtanvendelse og sikring af borgerens retssikkerhed. Bogens tredje del præsenterer centrale målgrupper. Der gives dels en nøgtern præsentation med fokus på centrale definitioner, tal og udvikling, dels en praksisrettet indføring, hvor centralt placerede fagfolk med bred erfaring fra praksis introducerer til den sociale indsats i praksis. Bogen er skrevet som grundbog til socialrådgiveruddannelsen og beslægtede uddannelser på det sociale og pædagogiske område.

Indhold

Den specialiserede sociale indsats (Pauline Hagensen: Den specialiserede indsats for socialt udsatte voksne. Inge Schiermacher: Den historiske baggrund for den specialiserede sociale indsats. Rehabilitering og recovery / Inge Schiermacher og Henrik Høgh. Helhedssynet i socialt arbejde med voksne i en socialt udsat situation / Peter Bundesen og Haitham Jasem. Ida Nissen: Voksenudredningsmetoden og rammerne for socialt arbejde i praksis. Professionelles perspektiver på problemer og personer / Bettina Myggen Jensen og Thomas Mackrill. Kristian Fahnøe: Fattigdom, marginalisering, stigmatisering og institutionelle identiteter). De lovgivningsmæssige rammer for voksenområdet (Juridiske grundtræk i arbejdet med udsatte voksne / Henrik Høgh og Inge Schiermacher. Henrik Høgh: Sagsbehandling på voksenområdet ; Støttetilbud til udsatte voksne ; Magtanvendelse). Områder af den specialiserede sociale indsats (Psykisk sygdom / Ole Thomsen og Helle Strauss. Udviklingshæmning ; Handicap / Ole Thomsen og Kelvin Nielsen. Rusmiddelproblemer / Ole Thomsen og Inge Schiermacher. Hjemløshed / Ole Thomsen, Maria Jensen og Laura Lidholm. Forsorgshjem og kvindekrisecentre / Ole Thomsen og Karina Rohr Sørensen. Prostitution / Ole Thomsen og Flora Ghosh. Kriminalitet / Ole Thomsen og Haitham Jasem)


Anmeldelser (1)



Informationer og udgaver