Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Udkast til en fortolkning af Peter Seebergs Hyrder hvor intet er sikkert


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Analyse af Peter Seebergs roman Hyrder, (1970), med udgangspunkt i Seebergs optagethed af Nietzsche.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2014

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 3. feb. 2014

Peter Seebergs (1925-1999) forfatterskab er et af dansk litteraturs mest komplekse og mangetydige. Her er en analyse af radioromanen Hyrder, 1970, der samtidig diskuterer anden sekundærlitteratur. Fortrinsvis for studerende og undervisere, som arbejder med forfatterskabet og dets receptionshistorie.

Lars Nilsson (1931-2012) efterlod sig tre færdige manuskripter om fortolkning, et om Karen Blixen, et om Martin A. Hansen og dette her om Peter Seebergs Hyrder. Nilsson tolker ud fra Seebergs optagethed af Nietzsche, diskuterer andre tolkninger af romanen og går især imod den retning, der læser den som en kristen roman. Nilsson undgår at give facit på Seebergs tekst, som netop er bemærkelsesværdig i sin mangetydighed. I stedet stiller han spørgsmål, holder teksten åben og peger på nogle af de centrale steder, der unddrager sig forklaring. Sproget er flydende, veloplagt fortællende, men tolkningen kræver gode faglige forudsætninger inden for litteraturteori. Lars Nilsson var tidligere gymnasielærer og har fået udgivet bøger om Ibsen og Blixen.

Der er skrevet meget om Seeberg, hvis mangetydighed kalder på mange forskellige tolkninger. Vil man læse noget grundlæggende, kan man tage Borup Jensen Peter Seeberg, 2007, skal man især læse om Hyrder, kan man ty til Gjesings artikel i Læsninger i dansk litteratur, 4. bind, 2001.

Tolkning af Peter Seebergs roman Hyrder, 1970, med udgangspunkt i Seebergs optagethed af Nietzsche. For fagfolk.