Bøger / faglitteratur

Uden filter : fra selvbedrag til selvværd & sundhed


Beskrivelse


Gode råd og opsange til den, der ønsker at forandre sit liv, hvad enten det gælder sundhed, vægttab, karriere eller kærlighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2015

af

af

Katja Larsen

d. 4. mar. 2015

En livsstilsbog til alle der ønsker at ændre deres liv og som har brug for støtte og inspiration hertil. Krisztina Maria hjælper læseren til at kigge ind i sig selv og mærke både svagheder og styrker og så komme i gang med forandringen. Henvender sig primært til kvinder, men mænd kan sagtens være med.

Forfatter Krisztina Maria er personlig træner og livsstilscoach og af nogle kendt fra tv-serien "Ekstremt fed" hvor hun hjalp deltagere, der var gået i stå. I "Uden filter" giver hun læseren en velment opsang, der skal inspirere læseren til at gå efter sine ønsker. Det kan være ønske om sundhed, vægttab, karriere eller drømmemand/kvinde. Udover at Krisztina Maria fortæller om sig selv og om hvad der gælder for alle der skal gennem livsstilsændringer, indeholder bogen også fire kvinders historier fra før og efter mødet med Krisztina Maria. Der er desuden citater fra kendte såsom Colin Powell og Ellen Degeneres som understøtter bogens budskab.

Tonen i bogen er personlig og meget ligefrem, så hvis man som læser ønsker og har brug for at høre sandheden om, hvad der virker, så er dette bogen. Mange læsere vil finde det inspirerende og tage det som et godt indspark.

Krisztina Maria har tidligere skrevet bøgerne Bang!Stærk og sund for livet og Stærk og sund for livet og hendes rå stil er meget unik. De fleste andre livsstilsbøger er knap så ligefremmeKrisztina Maria har tidligere skrevet bøgerne Bang! og og hendes rå stil er meget unik. De fleste andre livsstilsbøger er knap så ligefremme.