Film / fiktion til børn / animationsfilm

Turbo


Beskrivelse


Da sneglen Turbo ved et uheld suges ind i en bilmotor, bliver han pludselig hurtig og drømmen om at deltage i racerløbet Indy 500 går i opfyldelse. De andre kørere er dog ikke vilde med at konkurrere mod en snegl, så det bliver en kamp om både fart og ære.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2014

af

af

Astrid Tang

d. 11. mar. 2014

Fra Dreamworks kommer her en animationsfilm om racerløb, men også om at forfølge sine drømme, selvom de ser nok så umulige ud for resten af verden. Særligt drenge fra 6 år vil glæde sig over filmen.

Med humor og action fortælles historien om Theo kaldet Turbo, der drømmer om deltage i racerløbet Indy 500 og blive verdens bedste racerkører. Der er bare det lille problem, at Turbo er en havesnegl. Hans besættelse af motorsporten, gør ham til en outsider i sneglesamfundet. Da han en dag kommer på afveje og havner inde i motoren på en bil, ændres Turbo og han lever pludselig op til sit kaldenavn. En mexikansk tacosælger finder ham, ser potentialet og sammen med tacosælgerens venner tager de til Indy 500-løbet. De andre kørere er ikke vilde med, at en snegl tager al opmærksomheden, så det bliver en kamp om både fart og ære.

Dreamworks står bag bl.a. Antz, Kung fu Panda og Shrek, der ligesom denne film har outsideren som helt. Som vanligt er animationshåndværket i top. Glæden ved fart og racerløb har denne film til fælles med Disney/Pixars Biler.

Der er god fortællehastighed og en fin humor hele vejen gennem filmen. Drengene vil nyde spændingen ved racerløbet, de sjove bifigurer og får det sympatiske budskab om at turde at drømme med i købet.


Game reactor

Nr. 142 (2014)

af

af

Thomas Blichfeldt

Nr. 142 (2014)