Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Tryllekunstneren Rocce


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


"De vilde fodboldrødder" skal spille den afgørende kamp om mesterskabet. Barske Turnerkreis er en svær modstander, og de har hårde odds. Det bliver ikke nemmere af, at en mystisk pige dukker op. Er hun en heks eller en alien?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2008

af

af

Ole Laursen

d. 5. aug. 2008

Målgruppen er stadig de 10-13-årige, primært drenge, selv om der med dette 12. og næstsidste bind i serien nu er to piger at spejle sig i for eventuelle pigelæsere.

Denne gang skal fodboldrødderne spille den store sæsonfinale mod "de lede stålgrå kæmper fra det iskolde Turnerkreis", som det hedder i teksten. Kampen skal vindes, hvis mesterskabet skal i hus. Det holder hårdt, men lykkes dog. Desværre går en kendelse fra Bayerns Fodboldforbund dem imod, og kampen skal spilles om. I centrum for dette bind er denne gang Tryllekunstneren Rocce. Der er blevet plads til en smule romantik i bogen, idet Rocce brænder lidt varm på pigen Annika, som de først betragter som en heks og ulykkesfugl. Men til slut er der lagt op til, hun skal være en del af holdet. Spændende og dramatisk fortsættelse af serien, især beskrivelsen af fodboldkampene fungerer godt. Den flittige brug af konstruerede ord som "fimse-begynder-taber-finte" er nogle steder lidt anstrengende, men andre steder giver det et godt flow til teksten.

Serien som helhed og ikke mindst dette bind er mindre realistisk end andre sammenlignelige fodboldserier som Ringtveds Dreamteam og Cras' FC Panter. Blandt disse er sprog og personkarakteristik stærkest i Dreamteam-serien.

En effektiv og hæsblæsende fortsættelse af serien med et stænk af mystik. Faste læsere af serien vil atter være godt underholdt.