Krimilæsere, der har læst de første 3 bind i serien, vil måske også læse denne fortsættelse, men bogen er ikke primært en krimi, men mere en bog om tvivl, kærlighed, utro, tro og religion og kan formidles til læsere af almindelig fiktion

.

Kriminalassistent Vera Andersen er stadig sygemeldt og traumatiseret, men deltager i en fest for stationens folk, hvor en ansat findes myrdet i løbet af aftenen. Chefen Bjørn Bruhn styrer efterforskningen, som også følges, men det er Veras kamp med sig selv og for kærligheden til en af kollegerne, der fylder mest. Mordmetoden hænger sammen med de middelalderlige ritualer i det nutidige, men historisk funderede trossamfund, Vera kommer i forbindelse med. Bogens fokus er ikke på krimigåden, men på emner som kærlighed, jalousi, sex, religion og tvivl med diskussioner og belæringer personerne indbyrdes. Historiens flow brydes, og bogen virker konstrueret og ufokuseret med for mange bolde i luften og en krimigåde og løsning, der ikke rigtigt fungerer

.

Fjerde del i serien om Vera og hendes kollegaer i Bjørnebanden, der begyndte som mere krimiserie end dette bind. Vil man følge personernes udvikling, skal de læses i rækkefølge. Som almindelig roman om bl.a. kærlighed, tro og tvivl hører den til den bløde mellemvare

.

En roman med mange emner og vinkler, og som derfor fremtræder noget ufokuseret. Krimigåden i form af et mord glider i baggrunden i en historie domineret af traumer og tro samt religiøse og moralske overvejelser

.