Bøger / skønlitteratur / roman

Troldmandens lærling


Beskrivelse


Politisk thriller. Theo Hannover fra Politiets Sikkerhedstjeneste sættes på en næsten umulig sag, da han i Oslo skal få styr på The Lost Generation demonstranter fra Sydeuropa i forbindelse med et topmøde og Nobels Fredsprisuddelingen og samtidig skal klare sit rodede privatliv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2013

af

af

Jette Landberg

d. 19. apr. 2013

For læsere af aktuelle, politiske thrillere med en høj spændingskurve, hvor man skal kunne holde tråden i et lag-på-lag plot, hvor bagmændene viser sig at være nogle helt andre, end man troede.

Historien udspiller sig i Oslo omkring dagen for uddelingen af Nobels Fredspris 2012, og med den europæiske finanskrise lurende i baggrunden. Wekre har skrevet sin bog i 2012, så man kan ikke andet end beundre hans topaktualitet. Byen er proppet med aktivister primært fra det sydlige Europa, der deltager i bevægelsen The Lost Generation, som den halvt norske, halvt spanske Sonia har en ledende rolle i. Bevægelsen inkluderer også hendes barndomsven, en colombiansk lejemorder. Samtidig udsættes en kendt fagforeningsmand for en grov happening, en svensk politiker og hans datter kidnappes, og demonstranterne bliver sværere og sværere at styre. Vi får her første bind i serien med Theo Hannover fra Politiets Sikkerhedstjeneste, enefar med private problemer og hans makker, Hege Tønnesen, der havde en hovedrolle i Trilogien om Hege Tønnesen. Her behandlede forfatteren også aktuelle politiske emner i thriller-ramme. Wekre er uddannet økonom og har arbejdet som efterretningsofficer i Forsvaret.

Det er nærliggende at sammenligne med Nesbø, der i serien med Hole også ofte behandler politiske emner, Hannover og co. kan blive et lige så godt bekendtskab.

En effektivt spændende politisk thriller, der i stil og plot er på højde med forfatterens tidligere bøger.


litteratursiden.dk

d. 15. aug. 2013

af

af

Beth Høst

d. 15. aug. 2013

Politisk thriller af en norsk spændingsforfatter med markant tæft for internationale intriger. Samtidigt møder vi en ny fascinerende helt fra Politiets Sikkerhedstjeneste i Oslo.Den kvindelige hovedfi...