Læserne til skandinaviske krimier er stadig umættelige, der kommer nye til (mærker vi på bibliotekerne op til ferie/fridage), men man fornemmer trods alt en voksende "kræsenhed" eller måske kvalitetsbevidsthed. Og det kan Wahlberg godt klare, synes jeg.

Vi kender forfatteren fra 2 tidligere bøger på dansk, senest Blokken, 2007. Denne foregår omkring hospitalet i Oskarshamn med kriminalkommissær Claes Classons kone Veronika Lundberg som historiens hovedfigur. Samtidigt følger vi også Louise Jasinski, ansat i kriminalpolitiet og kendt fra de andre historier, og som i dem er handlingen sammensat af vældig mange forskellige tråde, der til sidst samles omhyggeligt sammen, og alle kan holde jul. Plottet centreres om en ung kvinde, der bliver skudt ned på vej hjem fra venindeaften. Veronika redder hende på operationsbordet, men få dage senere bliver hun uforklarligt fundet død. Ægtemanden klager over Veronika, og medierne indleder jagten. Samtidig efterforsker politiet flere andre sager, som lidt efter lidt sættes ind i en sammenhæng. Spændingsniveauet holder; man vil vide, hvordan det dog hænger sammen, og et velfungerende sprog får læseren til at hænge på.

Som i fx både Läckberg og Blædels historier spiller privatsfæren en stor rolle: småbørn, parforhold, madlavning og besøg i byggemarkedet, men det gør jo det hele så rart og genkendeligt.

En hyggekrimi lidt over middel.