Bøger / skønlitteratur / roman

Tro, håb og terror


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. Fundet af et maltrakteret lig, som driver i land med identitetspapirer fra en ledende person i den colombianske revolutionære bevægelse FARC, er kun det første i en lang række mord i en lille dansk provinsby.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2013

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 23. sep. 2013

Denne krimi henvender sig til det samme publikum, som har læst forfatterens tre tidligere krimier med interesse.

Liget af en mand med afklippede fingre og uden hoved driver i land på Sydfalster, og da der samtidig sker yderligere en række modbydelige mord i byen, får det lokale politi hurtigt rigeligt at se til. Poul Henrik Pedersen, der har en fortid som både borgmester og journalist, har forudsætningerne for at skrive om den danske provins, og et stykke hen ad vejen slipper han da også godt fra sin fjerde krimi. Plottet er godt tænkt, og han formår også at holde sammen på den flerstrengede handling. Endelig har han mod til at skildre sin hovedperson, som i denne bog ikke er hans sædvanlige politimand, Hans Poulsen, men en ny, Christian Dahl, som en forfriskende usympatisk type. Når bogen alligevel ender i den tunge ende i feltet at danske krimier skyldes det primært to forhold. Dels fungerer sproget ikke. Generelt er det oppustet og især dialogen fremstår kunstig og ude af trit med talt dansk, og dels formår Pedersen ikke at puste liv i sine personer, som aldrig bliver vedkommende.

Hvad set up, plot og bestialitet angår lægger Pedersen sig i sammen bane som Adler Olsen, men sprogligt og i evnen til at skabe personer, vi kan spejle os i, bliver han distanceret.

Velkomponeret og veltilrettelagt dansk krimi, der dog som forfatterens øvrige bøger, mangler dybde og sproglig tyngde.