Tro, håb og nederlag

Under Københavns belejring i 1659-1660, hvor Svend Poulsens gønger huserede i Sydsjælland, var en anden gruppe snaphaner aktive i den nordlige del af øen. Under den begavede ridefoged LorensTuxens ledelse var de ikke blot til konstant gene for svenskernes kommandolinjer, de udgjorde også en trussel mod besiddelsen af Kronborg. Overleveringerne om deres gerninger danner baggrund forAmdrups stort anlagte og ambitiøse roman. Det lykkes ham i vid udstrækning at gøre de mange personer nærværende, bl.a. fordi han v.h.a. citater fra 2. verdenskrig sætter deres handlinger ind i etnutidigt perspektiv. Amdrup formår også at flette de mange personer og begivenheder ind i et samlet episk forløb, men netop fordi så meget af det, der optræder i kilderne, er medtaget forfuldstændighedens skyld, kommer det ikke til at påvirke handlingen, og bogen mister derfor især henimod slutningen noget af spændingen. Dialogen er søgt holdt i en autentisk tone, der ikke altidklinger godt sammen medpersonernes nutidige handlinger og betragtninger. Med Tro, håb og nederlag har Amdrup skabt et minde over nogle modige og hidtil lidt oversete mænd, der ydede en særligindsats for landet. Som så mange andre af den slags mindesmærker imponerer det mere ved sin størrelse end ved sin skønhed, uden at det derfor skæmmer landskabet.

Læs hele vurderingen