Bibliotekernes vurdering
d. 24. okt. 2008
af
af
Ellen Lind Jensen
d. 24. okt. 2008
Litteraturen om stress kan groft opdeles i 2 kategorier: dem der er henvendt til virksomhedsledere, og dem der er henvendt til medarbejderne - et faktum, der afslører en vis uenighed om, hvor ansvaret skal placeres. Denne bog henvender sig til begge parter, idet de begge har en interesse i at identificere problemerne og rette op på dem. Bogen kan formidles via litteraturlister og emneudstillinger og vil givet blive efterspurgt i lighed med anden stresslitteratur.
Arbejdsvilkårene ændres kraftigt i disse år. Det åbner op for nye muligheder og ny energi, men indebærer også risiko for udmattelse og stress. Bobby Zachariae, der er forskningsprofessor ved Århus Sygehus og Århus Universitet og kendt for andre bogtitler bl.a. om stress, præsenterer her en række redskaber til at gøre noget ved stress - både på virksomhedsniveau og på det personlige plan. Redskaberne består af skemaer og tests samt overvejelser omkring forandringsprocesser- herunder gruppeprocesser og "stress-samtaler". Bogen rummer desuden en cd med afspændings- og visualiseringsøvelser. Et afsnit i bogen fortæller om brugen af cd'en.
Selvom vi har fået mange stressbøger i de senere år, kan vi også godt bruge denne, som skal fremhæves for sin meget konkrete og handlingsorienterede tilgang.
Med baggrund i mange års stressforskning præsenteres her en række konkrete værktøjer til at identificere og håndtere stress. Bogen er henvendt til såvel virksomhedsledere som medarbejdere, der begge får redskaber til stresshåndtering.