Kem Follett har skrevet et par spændingsromaner, hvoraf Stormøen er oversat. I Tripel fortæller han historien om hvordan Israel i 1968 stjal 200 t uranmalm. En virkelig begivenhed, bl.a.beskrevet i Plumbat-affæren. Tripel åbner med Oxford 1947, hvor hovedpersonerne træffer hinanden: jøden, der emigrerer til Israel, russeren, der ender i KGB og egypteren, der bliver spion forEgypten, men i virkeligheden for palæstinenserne. Nat Dickstein får ordre på at skaffe uranmalm, så Israel kan lave en a-bombe (man tror, at Egypten er ved at få en bombe). Dickstein prøver at løsedenne opgave, og udforsker uranens veje, og måder at få fat på et parti - sporløst; men han skygges af russerne og egypterne. I vid udstrækning de virkelige begivenheder, dog tilsat en "overjordiskskønhed" og lidt ekstra tju-bang. Bogens handling er den nøjagtige rekonstruktion af Dicksteins veje, hvordan man etablerer et sådant kup, udforskningen, papirerne, bestikkelser, opretning afselskaber osv. Godepersontegninger, og nøjagtige og ægte miljøer i Oxford, London m.fl., ingen usympatiske skurke, men alle er egentlig ægte mennesker.

Konflikten i Mellemøsten er ikke af ny dato. Succesforfatteren Ken Follett tog den under behandling allerede i 1979 med denne bog som henvender sig både til de oprindelige Follett-fans som til de mange, der er kommet til med de senere monumentale historiske romaner.

Ved et selskab i Oxford umiddelbart efter 2. verdenskrig mødes en række unge fra forskellige verdner. En russer, en araber, en amerikaner og en engelsk jøde. 20 år senere krydses deres veje igen, men denne gang er de i forskellige konstellationer hinandens fjender. Der er tale om en traditionel thriller som vil gribe og underholde og hvor plottet og en fornemmelse for detaljen, bærer handlingen. Bogen foreligger i Mogens Boisens oprindelige oversættelse.

Alderen mærkes mindre i denne bog end man skulle forvente, men det er et problem, at udviklingen i Mellemøsten siden er løbet fra handlingen, og på flere områder, er der nye thrillerforfattere, der skriver Follett ud af banen. Mest halter sproget dog. Ord som datamat og bommesislag skurrer fælt, men Follett var allerede for 35 år siden en mester i tempo, krydsklip og indviklede plots.

Guillous Madame Terror