Bøger / faglitteratur

Trin for trin hjælp til børn med ADHD : en selvhjælpsmanual til forældre


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Hvad er ADHD, og hvad kan vi gøre ved det? (Introduktion ; Din forældrerolle, når du har et barn med ADHD ; Et overblik over programmet) ; Seks trins-programmet til at hjælpe dit barn med ADHD (Introduktion ; Hvordan viser ADHD sig i dit barn? ; Strategier til at hjælpe børn med ADHD ; At træne dit barns opmærksomhed og koncentration gennem leg ; Af forbedre dit barns kommunikation ; At håndtere dit ADHD-barn uden for hjemmet ; Tiden fremover ; Ressourcer)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2014

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 26. juni 2014

Bogen henvender sig til forældre til børn med ADHD og andre der har med dem at gøre, fx i institutioner.

Fem engelske fagpersoner, psykiatere, sygeplejersker og professorer står bag denne selvhjælpsmanual mod ADHD som supplerende indsats til medicin. Bogen fremlægger programmet "New Forest" som er udviklet i England og siden 2012 under afprøvning i Danmark på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov og Glostrup, i et forsøg med 200 børn. Bogen fortæller indledningsvis meget kort om ADHD. Herefter om sekstrinsprogrammet. Hvert trin beskrives med et overblik, opgaver samt opremsning af en række færdigheder (1/2-2 sider pr styk). Disse kan fx have som formål at udvikle barnets selvregulering, lære læseren at forstå ADHD, hvordan man sætter tidligt ind, opdrager, inddrager andre og får ideer selv. Vejledningerne er enkle og skrevet så de fleste i målgruppen vil kunne forstå det og agere ud fra det. Bogen er illustreret med diagrammer og enkle stregtegninger. Der er desuden en del skemaer til udfyldelse.

Der er udgivet hundredvis af bøger om næsten ethvert lille aspekt af emnet de seneste 5 år. Oplysninger, holdninger, teorier, deltaljer osv. I denne nærmest uoverskuelige mængde litteratur ligger denne bog i den videnskabeligt baserede ende med konkrete råd til forældre og pædagoger, såsom fx Andersen Bevar roen, 2012.

En af de bedste generelle og videnskabeligt baserede selvhjælpsmanualer inden for et marked, hvor der er rigtig mange titler.