Bøger / faglitteratur

Transformativ læring & identitet


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Transformativ læring omfatter al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet. Så enkelt definerer Knud Illeris i denne bog det begreb, der i de senere år er blevet et hit indenfor moderne læringsforståelse. Samtidig leverer han i sin sædvanlige veloplagte kritisk-konstruktive stil en dækkende udfoldelse af begreberne om transformativ læring og identitet, deres indbyrdes sammenhæng, og hvad deres sammenkobling kan føre til på en række centrale praktiske og teoretiske områder inden for uddannelserne, arbejdslivet og samfundslivet i det hele taget.

Indhold

Begrebet om transformativ læring (Jack Mezirows tilgang ; Forskellige tilgange til forandringsorienteret læring ; Hvad er det der forandres? ; Definitionen af transformativ læring) ; Identitetsbegrebet (Erik Erikssons identitetsforståelse ; Nyere psykologiske tilgange ; Aktuelle sociologiske tilgange ; En sammenfattende identitetsforståelse) ; Transformativ læring i praksis (Identitet, transformativ læring og livsalder : Progressive, regressiv, genoprettende og kollektive transformationer ; Motivation og identitetsforsvar ; Personligheds- og kompetenceudvikling ; Transformativ læring i uddannelserne ; Transformativ læring i arbejdslivet ; Transformativ læring i den enkelte og i samfundet)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2013

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 28. jan. 2013

Denne bog henvender sig til folk, der professionelt arbejder med læring. Bogen er fagligt krævende og vil derfor nok især finde anvendelse i gruppefællesskaber på læreruddannelsen og ved videre- og efteruddannelse af undervisere gennem hele uddannelsesspektret.

Transformativ læring kan kort defineres som al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet. Bogens grundidéer udspringer af Jack Mezirows tanker og ideer om transformativ læring helt tilbage fra 1978, som i det moderne samfund nu er endnu mere aktuelle. Bogen er bygget op over tre hoveddele. Første del definerer og indkredser den transformative læring. Anden del fortæller om identitetsbegrebet. Og tredje del kæder de to foregående dele sammen ved at se på muligheder og konsekvenser af at sammenkoble den transformative læring og identitet.

Målgruppen kan også læse Illeris' bog Læring, 2006.

Aktuel og velskrevet, teoretisk funderet udgivelse om transformativ læring og identitet. Bogen er oplagt at anvende på læreruddannelsen eller ved videre- og efteruddannelse af lærere.