Bøger / skønlitteratur / roman

Tråden


Beskrivelse


Op gennem det 20. århundrede sker der voldsomme ting i Thessaloniki. Først da næsten alt håb synes ude, kan de elskende Dimitri (den rige arving) og Katerina (hittebarnet) få hinanden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2013

af

af

Lone Krøgh

d. 15. feb. 2013

Victoria Hislops Øen fandt mange læsere, og det vil Tråden også gøre. Forsiden er flot og vil tiltrække målgruppen, som er læsere af familieromaner og underholdende kærlighedshistorier.

Thessaloniki er rammen om denne farverige og dramatiske familie- og kærlighedsroman. Dimitri bliver født ind i en hovedrig familie i 1917, hvor faderen er en succesfuld klædehandler, men dominerende, kold og ukærlig over for hustru og søn. Den lille pige Katerina bliver væk fra sin mor i et flygtningekaos og kommer til at vokse op hos den hjertevarme Eugenia i et fattigt kvarter i Thessaloniki. Dimitri og Katerina er som bestemt for hinanden og bliver vidne til voldsomme og tragiske begivenheder i mellemkrigsårene og under 2. verdenskrig. Familie, naboer og venner - ingen bliver sparet og specielt ikke jøderne, og først da alt håb synes ude, kan de elskende få hinanden. Nok er Tråden lidt kulørt i handling og endimensionel i personskildring, men underholdende og opslugende, det er den.

Victoria Hislop (f. 1959) slog igennem med sin debutroman Øen, som udkom på dansk i 2011. Tråden er den anden af hendes romaner, som er blevet oversat, og uden at være helt så fascinerende som Øen er den skrevet over samme læst som denne.

Opslugende og underholdende familie- og kærlighedsroman, som foregår i Thessaloniki i første halvdel af 1900-tallet. Voldsomme begivenheder og heftig lidenskab driver handlingen frem, og den skal nok blive næsten lige så efterspurgt som forfatterens debutroman Øen.


litteratursiden.dk

d. 12. aug. 2013

af

af

Stina Holdt

d. 12. aug. 2013

Endnu en fuldkommen fantastisk græsk slægtsroman fra Hislop. Helt i stil med Øen, er også denne roman super velskrevet, personer og omgivelser er spillevende og så velsbeskrevede, at læseren rent fakt...