Bøger / faglitteratur

Torturens historie


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. sep. 2002

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 3. sep. 2002

"Menneskers umenneskelighed mod mennesker, vækker sorg hos talløse tusinde". Eviggyldige ord fra digteren Burns, der understreges af bogens historiske, barske og blodige gennemgang af tortur gennem tiderne. Gennem mindst 3000 år indgår tortur som retfærdiggjort magtmiddel og en del af retsplejen i Europa og Østen, og bødlens fantasi er grænseløs. Mange er torturens redskaber, metoder og ikke mindst torturofrenes lidelser. Og det er næsten mild psykisk tortur at læse den makabre historie om Roms pinebænke, lemlæstelse ved stræk, bøj, knæk og bræk, varme og ild, aztekernes blodofre, indianernes skalpering, kinesernes "de tusinde snits død" og torturredskabet "jernjomfruen fra Nürnberg", som Edgar Allen Poe "benytter" i en af sine klassiske gyserhistorier. De kristne og inkvisitionen pjattede ej heller med torturredskaberne til anderledes tænkende, kaldte det "Gudsdom" og mente dermed, at var den pinte uskyldig, så ville Gud redde ham af pinslerne. Men tortur hører ikke kun fortiden til, og bogen beskriver og påviser moderne torturformer og ofre. Jeg kender ikke andre bøger på dansk, der på samme måde samler, hvad der nok er uhyggelig, men også vigtig historieskrivning. Til opgaveskrivning fra skolens ældste klasser.


Kristeligt dagblad

d. 9. sep. 2002

af

af

Henrik Schulz

d. 9. sep. 2002


Amnesty

2002, nr. 4

af

af

Erik Bloch

2002, nr. 4


FN bladet

2003, nr. 2

af

af

Henrik Døcker

2003, nr. 2



Informationer og udgaver