Dette er en slægtsroman på næsten 600 sider, der foregår henholdsvis på New Zealand og i Australien, og strækker sig over tidsrummet fra 1915- 1969, og dermed tre generationer af familienCleary. - Det er familiens kvinder, der står i handlingens centrum, og alle er de ramt af en skæbne, der vier dem til ulykkelig kærlighed. - Den ældste Fee kan ikke få den berømte politiker, somhun har født en søn og tager derfor til takke med den retskafne fåreavler Paddy, hvis gode egenskaber hun først erkender, da det er for sent, og han er død. Datteren Meggie gifter sig med den groveLuke, da hun ikke kan få fader Ralph, katolsk præst og siden kardinal, hvilket iøvrigt bringer handlingen til Rom i perioder, og sidste generation, Justine, lever i mange år alene somskuespillerinde, indtil hun endelig erkender kærlighedens magt og gifter sig med den mand, hun altid har elsket. - Meget af handlingen foregår på en stor fårestation i New South Wales, og dedetaljerede beskrivelser af livet på dettested, tyder på, at forfatteren har et førstehåndskendskab til australsk fåreavl. - Personbeskrivelsen er ofte patetisk og uægte, men bogen er sprogligtakcepta-bel og i nogle afsnit præget af elementær spænding.