Bøger / faglitteratur / rejseguides

Top 10 New York


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Conni Boll Christensen

2008

Ny rejsebogsserie beregnet til førstegangsturister, der skal på en meget kort ferie eller weekendophold (fx 24 timer). Foreløbigt er der udkommet 10 titler. Se evt. hvortil på www.top10guide.dk.

Indeholder top ti lister over seværdigheder i hele området, i dele af området fx bykvarterer og praktiske oplysninger. Når tiden er knap, kan det være svært at vælge. Her serveres top ti lister over alt muligt tænkeligt (-og utænkeligt). De hotteste 10 seværdigheder, historiske begivenheder, berømte borgere, museer, romantiske omgivelser, steder for homoseksuelle, butikker, jazzklubber, spisesteder, særligt for børn osv. Også lister over, hvad du skal undgå (fx morgenmad på hotellerne i N.Y.), gode sparetips, værelser med udsigt, rundvisninger, ankomstsmuligheder m.m. Bøgernes indhold varierer lidt alt efter stedet. Ved for- og bagside er der foldeud-bykort, områdekort og metrokort. Afsluttes med registre og en enkelt side med parlør.

Serien stammer fra Dorling Kindersley og minder i layout meget om storebroderen fra samme forlag. Kendt som Politikens visuelle guides bl.a. med afsnittet "Fire herlige dage i ...". Top 10 serien er mere omfattende end serierne Storbyferie-serien, Politikens kort og godt og Citypack. Minder i det fysiske omfang mest om Turen går til, som stadig er nummer et på min private top 10 over rejseguides.

Skal du på en smuttur til et ukendt sted og gerne vil undgå at vælge forkert, så serveres alle oplysninger her på en sølvbakke.