Bøger / skønlitteratur / roman

Ting


Beskrivelse


Roman om et ungt ægtepar i velfærdsstaten for hvem hele tilværelsen kun drejer sig om at erhverve sig forbrugsgoder.

Anmeldelser (18)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Preben Skov

d. 19. dec. 2018

Denne debutroman, der har undertitlen »En historie fra 60erne«, er en meget præcis analyse af et ungt par og deres venner i de Gaulles velfærdsstat. De er begge i tyverne, har opgivet studierne for at blive psyko-sociologer, dvs. medarbejdere ved gallupundersøgelser, et arbejde der er lige så tomt og overfladisk som dem selv. Deres tilværelse helt formgivet efter moden, de er besatte af trangen til at eje ting, dyrt tøj, antikviteter, biler, de farer af sted til den sidste maleriudstilling, fører åndløse diskussioner om den sidste Antonioni-film, mens de lytter til den sidst udkomne grammofonplade. På et tidspunkt prøver de at flygte fra det hele, først til Tunesien, men det ender blot i en større tomhed, til sidst forsøger de Bordeaux. Det er en ædende ond bog, så virtuos i sin verbal-akrobatiske beskrivelse af tingenes magi, som kun en franskmand kan præstere. Den vil herhjemme sikkert få en begejstret læserskare blandt de individer, den satiriserer over, nemlig alle dem hvistilstedeværelse er skabt nøjagtigt efter Bo Bedre's mønster.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 1999

af

af

Mogens Faber

d. 14. apr. 1999

En lille roman, hvor vi følger ægteparret Jérôme og Sylvie og deres forsøg på at leve livet i en parodisk fremstilling, som udleverer de to til læserens latter og foragt. De er unge, de har ikke ret mange penge, men de drømmer sig rige, drømmer om, hvordan den store lejlighed eller huset skulle indrettes, hvis de tilfældigvis kom til penge, vandt i spil eller arvede. Men deres egne aktiviteter begrænser sig til et minimum. Som deres jævnaldrende går de i byen, men uden udbytte. I et forsøg på at bryde ud flytter de en kort periode til byen Sfax i Tunesien, hvor Sylvie får job på et gymnasium, men nissen flytter med, kedsomheden vedbliver. I en epilog antydes det at de efter tilbagekomsten til Paris nok finder en provinsby som Bordeaux, hvor de kan bo, få sig en chesterfieldsofa og en nydelig bolig og resignere: de er jo unge, de har tiden for sig. Rigtig morsom bliver bogen nu aldrig. Alenlange opregninger af ting er som stilmiddel acceptabelt, men her og der i bogen griber man sig i at kede sig lige så suverænt som bogens hovedpersoner. Første udgave af denne oversættelse blev i 1969 udsendt i serien Gyldendals Bekkasinbøger, så jeg må formode, ar bibliotekerne er i besiddelse af de eksemplarer, de har brug for, i depoter eller magasiner. Ellers er her mulighed for at supplere med denne nydeligt tilrettelagte andenudgave.


litteratursiden.dk

d. 1. apr. 2003

af

af

Birgitte Tindbæk

d. 1. apr. 2003

'Ting' handler om 60'erne, ja, ikke de 60’ere med universitetsbesættelser og kvindeoprør, men om årene inden, hvor en ny mellemklassegeneration frigjorde sig fra 50’ernes puritanisme - - og ikke særli...


Weekendavisen

d. 29. apr. 1999

af

af

Lars Bonnevie

d. 29. apr. 1999


Information

d. 27. apr. 1999

af

af

Bodil Bierring

d. 27. apr. 1999


Berlingske tidende

d. 3. okt. 1999

af

af

Mai Misfeldt

d. 3. okt. 1999


Information

d. 28. apr. 1969

af

af

Christian Kampmann

d. 28. apr. 1969


Land & folk

d. 8. maj 1969

af

af

Lissie Hvid-Poulsen

d. 8. maj 1969


Jyllands-posten

d. 29. mar. 1969

af

af

Hans Andersen

d. 29. mar. 1969


Berlingske tidende

d. 3. maj 1969

af

af

Knud Togeby

d. 3. maj 1969


Berlingske aftenavis

d. 25. mar. 1969

af

af

Einar Tassing

d. 25. mar. 1969


Politiken

d. 9. apr. 1969

af

af

Bent Mohn

d. 9. apr. 1969


Antropologi

Nr. 21/22 (1990)

af

af

Poul Pedersen

Nr. 21/22 (1990)


Kristeligt dagblad

d. 22. maj 1969

af

af

Bjarne Troelsen

d. 22. maj 1969


Aktuelt

d. 2. apr. 1969

af

af

Morten Haslund

d. 2. apr. 1969


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 13, nr. 3 (1999)

af

af

Mads Rosendahl Thomsen

Årg. 13, nr. 3 (1999)


Kristeligt dagblad

d. 15. maj 1999

af

af

Bent Windfeld

d. 15. maj 1999