Bøger / skønlitteratur / digte

Ting med smukke navne


Beskrivelse


Digte, der udtrykker eksistentiel tvivl ved tilværelsen og dens præmisser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2014

af

af

Kent Skov

d. 19. maj 2014

For et publikum der interesserer sig for ny dansk lyrik.

Digtsamling af den lyrikdebuterende KK. Hun skriver reflekterende og søgende digte, der spørger og tænker mere ud, end de giver svar på de eksistentielle spørgsmål og tilstande, som hun iscenesætter: "(...)Regn, se, regn/se tabte fjer på græsset/Kan vi stole på aftenen?/Eller mørket?/Eller hvad nu hvis..?//" og "(...)Et barn græder utrøsteligt/Der findes ingen virkelig trøst/Kan det være anderledes?/Kan det være modsat?/Vi fodrer vore tanker med ord/Men i virkeligheden er de måske kødædende?/Kan en plante være forbløffet?/Pas på, læsset svinger ud/Her sker der ingenting//". Teksterne opererer med spring i ord og tankesæt, hvilket gør digtene sværere at fange og forstå, end det nok er meningen. Andre steder glider det bedre: "Den retoriske præstation at definere hvad et hjerte er/Og derpå at finde et, at gøre det så let/ hvor man havde ventet det/Tænk at finde et hjerte, skønt bagefter ingen vil tro det/i sådanne udkanter(..)". Substansen er dog vanskelig at identificere for mange steder blandt de associerende sætninger, og digtene kommer til at lukke sig lidt om sig selv.

Flemming Røgilds skriver også om eksistens og sprog i Glemsel - mørke - lys. Sange fra et ophør af Nicolaj Stochholm har også eksistens som tema, men højere niveau.

En lidt introvert og reflekterende samling digte, der ikke helt formår at invitere sin læser ind i et ellers potentielt interessant univers af eksistentielle spørgsmål.